Nyt håb for bedre busforbindelse til Fløng øst.

Se dette indlæg fra DAGBLADET 30-06-2010;

Hilsen

Søren E Sørernsen

________________

Kommentar fra

Birgit Larsen

Det lader til at det ikke er så ligetil at få Movia til at køre rundt om Nørreled – Østerled og Sønderled, og man må virkelig håbe, at den nedsatte gruppe, kan komme igennem med en løsning.

Jeg har hørt, at der fra nogle beboere i Fløng området er foreslået, at det er nok med et stoppested på Nørreled, men jeg håber bestemt, at der vil blive arbejdet på, at bussen kommer til at køre hele vejen rundt, så vi der bor i området ved Bavneåsen, kan bruge det gamle stoppested ved Bavneåsen.

Der har været så mange gode forslag til at spare tid på turen, så det må kunne lade sig gøre. Mit forslag ville være, at når bussen kommer fra Soderup og Marbjerg, så kører den øst om Fløng til Hedehusene, og på vejen fra Hedehusene, så drejer den til højre i stedet for venstre ved Sønderled, og så den vej til Marbjerg og Soderup.

Det stoppested vi nu er henvist til, er så langt væk, at det er umuligt at gå hjem fra bussen med indkøbsposer, og nogen ældre kan slet ikke gå så langt.

Det kan jo blive et spørgsmål om at kunne blive boende, hvis der ikke er en bus indenfor gåafstand.

Ud over dette vil det være rart at høre noget om, hvordan bussen skal køre i den periode hvor Hedevej lukkes. Det ser jo ud til at det ikke varer så længe.